Når vi mister en, vi har kær, så gør det ofte rigtig ondt. Da jeg var i 30’erne mistede jeg min lillebror, der var 27. Der var ikke noget dramatisk i det, han faldt om i sit køkken en lørdag morgen og var død.
Jeg er ikke i tvivl om, at min bror stadig er her et sted, og jeg bærer ham altid med mig.
Nu mange år senere ved jeg mere om, hvad sorg er, hvordan man kommer over smerten og kommer videre med sit liv. For det er det, vi skal. Vi kan ikke ændre på, at vores kære ikke er her mere, men vi kan ændre på, hvordan vi lever med at leve videre.
