Ind imellem er livet besværligt. Det kan det være for os alle. Så kan det være godt at have en at vende det med. Jeg kan pege dig hen imod den visdom eller intuition, som du er født med, og som du altid har tilgængelig, når du lytter til dig selv. Mange af mine klienter får det allerede bedre efter få samtaler, og de fleste har mellem fire og otte samtaler hos mig.
At kende til forståelsen af vores oplevelsessystem kan være livsforandrende. Det var det også for mig, da jeg stod et svært sted i mit liv med stress og overtænkning.
Når man går i almindelig terapi, så arbejder terapeuten næsten altid problemorienteret. Man kommer altid med et eller flere problemer, man gerne vil have løst. Det viser sig dog, at det er virkelig svært at få ro og glæde i sit liv, hvis man fortsætter med at fokusere på problemerne.