Der er mange årsager til skolefravær

For hvorfor bliver der flere og flere børn med skolefravær? Der er givetvis mange årsager: Skolerne har travlt, forældrene forventer meget af både barn og skole, børnene har svært ved at leve op til deres egne og andres krav osv.

Når jeg snakker med en ung, snakker jeg med dem om, at ‘de er helt okay, som de er’. Det viser sig, at der er rigtig mange af mine klienter, der ikke ved, at de er det. De bliver så lettede, for de tror, at de er forkerte. Derefter snakker vi om, at vores følelser, som fulder så meget faktisk fortæller os noget om, hvad vi går og tænker på. Og at de ikke fortæller os noget om os selv, for vi er altid den samme – ligemeget om vi er bange, depri eller glade. Det er vores humør, der ændrer sig, vi gør ikke. Vi er altid okay omme bag tankerne.

Vi får signaleret, at der er noget at være bange for

Skolefraværsbørn har ofte stor lyst til at komme afsted, men de har ofte også mange bekymringer hver morgen, meget overtænkning fx ved sengetid og de har behov for at kontrollere en masse. Og det er ofte kombineret med skyld og skam, fordi de kan se på deres forældre og deres omgivelser, at de alle er bekymrede på den unges vegne. Vi får signaleret, at der er noget at være bange for.

Og derfor giver det mening, at forældrene får de første par samtaler, så vi sammen viser barnet, at de er en berigelse for familien, og at de må være lige som de er, og at vi vil hjælpe dem.

Det er hurtigere, sjovere og mere hjælpsomt at arbejde på denne måde end ved almindelig problemfokus, for vi behøver ikke at tale om alt det, vi er bange for eller det, der ikke virker, eller alt det, der er foregået tidligere i livet. Det betyder, at børnene eller de unge ikke har modstand på at komme til samtalerne, og jeg ser, at de også går lettere hjem – og gerne vil komme igen. Det tager jeg som et godt tegn.

Så hvordan foregår et familieforløb?

Jeg begynder altid med forældresamtalerne. For uden forældrenes forståelse af, hvad det er, der skaber barnets (og vores allesammens) oplevelse, så hjælper det ikke så meget, at jeg taler med barnet. De kan ikke løse problemet selv, og de er ikke problembærerne, de er en del af en kontekst.

Når I forældre forstår, at barnets ulyst til at tage i skole er en sund reaktion på en usund situation, så er det lettere at tale med barnet om det. Så forsvinder forældrefrygten for at der er noget i vejen med dem.

Men vi skal selvfølgelig lære at skelne mellem virkelige problemer og tankeskabte problemer. Det drøfter vi i den første samtale.

Allerede efter et par samtaler med forældrene, så er der ofte ting, der bliver lettere derhjemme – også uden at jeg har talt med barnet eller den unge.

Men hvis barnet eller den unge gerne vil, så kommer de – evt. sammen med en forælder, og så snakker vi om hvad de elsker at lave, om hvad der er anderledes ved disse situationer end ved at gå i skole osv. Under samtalerne kan vi være ude i min have, vi kan gå en tur eller tegne imens. Jeg har også en pige, som har roulade med hver gang, for det elsker hun, og så glæder hun sig til at komme på besøg. 

Jeg vil gerne være sammen med jer i det svære

Undervejs i forløbet giver jeg gerne en ugentlig sparring med I forældre online, så vi kan samle op på, hvad I ser og oplever.

Jeg har selv stået i en skolefraværssituation og ville ønske, at nogen havde haft den viden, som jeg har i dag og havde turdet give mig en tro på, at det nok skulle gå. Jeg tør være med jer i processen og deler gerne ud af min viden. Vi følte os rådvilde dengang, og det skal ingen stå i alene.

Inden forløbet slutter, kan vi aftale en dato for en opsamlingssamtale. Det hjælper jer med at holde fast i de gode nye måder at leve familielivet på.