Beskrivelse
Hvorfor er det kun for mænd?
Der er ingen adgang for kvinder i denne weekend. Det er ikke fordi, det skal være mandehørm, men min erfaring er, at snakken bliver en anden, når vi bare er mænd.
Vi arbejder med De tre principper, som er en enkel og meget konkret forståelse af, hvordan vores oplevelse af livet bliver skabt. Ikke som en metode, du skal øve dig i, men som en mulighed for at se noget nyt og måske tage lidt lettere på det hele. Min erfaring er, at man kan være langt mere effektiv og rolig, når man går til verden med denne forståelse.
Og så er det vigtigt at sige, at alle kan være med: Det kræver ingen forudsætninger, og vi skal ikke krænge sjælen ud eller tale om vores barndom!
Nu er det din tur til at opdage, hvad hun mener
Måske har du hørt din kone, partner eller en ven tale om De tre principper. Måske har det lydt spændende, lidt mærkeligt eller som noget, der “nok ikke lige er dig”. Men du har måske – ligesom mig – set hende blomstre op og er interesseret i selv at få et skud af de der principper.
På dette weekendkursus får du en jordnær introduktion til, hvordan tanker, følelser og oplevelser hænger sammen. Det kommer til at handle om, hvordan en enkel forståelse kan give mere ro, klarhed og nærvær i hverdagen. Uden at du skal fikses. Og uden at du behøver blive en anden end den, du er.
Det er for dig, der gerne vil forstå din kone
Det er også et kursus for mænd, der gerne vil have lidt mindre støj i hovedet og lidt mere overskud i relationerne.
Jeg kommer med masser af eksempler, som vi kan grine af, og som I kan spejle jer i. Jeg tegner på tavlen og I får små øvelser, så det netop bliver konkret og brugbart.
Sidste år skrev jeg en bog sammen med min hustru Linda: Fra stress til tilfreds, og den får du tilsendt ved tilmelding. Så kan du læse lidt i den før kurset, hvis du har lyst, men det er ikke et krav, og du bliver ikke hørt i den 😉
Dato: Lørdag og søndag den 19. og 20. september – begge dage kl. 9.00-15.30
Sted: Ryesgade 29,3. sal, 8000 Aarhus C
– 100 meter fra Aarhus banegård
Pris: 2500,-
Inkl. bog, kaffe, te, vand, snacks hele dagen og frokost.
Underviser: Peter Winding, fotograf, underviser og indehaver a forlaget Windings. Kurser og bogoplæsning: fra-stress-til-tilfreds.dk
5195 1718 – peter@windings.dk








